Et skønt sted at bo

Ny affaldsordning

Til alle beboere i Frederiksgården.

Frederiksberg kommunes nye affaldsordning skal nu i gang hos os på Frederiksgården.

Madaffald skal sorteres fra  – i de udleverede Grønne spande. – Til madaffald må KUN bruges de leverede grønne poser. Når I løber tør for poser, kan flere udleveres på ejendomskontoret.  Se evt. https://genbrug.frederiksberg.dk/madaffald for mere info.

Affaldet skal afleveres i beholdere i gadeplan, og må IKKE smides i skaktene. De tømmes hver tirsdag, første gang d. 9. februar. Placering af madbeholderne er skitseret på kortet nedenfor.

MADAFFALD er :

  • Madrester – rå og tilberedte
  • Kød, fjerkræ, fisk, ben
  • Ost, pålæg, æg, æggeskal
  • Ris, pasta, kartofler
  • Brød, kage, mel, gryn
  • Frugt, grønt, skræller, kerner, nøddeskaller
  • Te, kaffe, grums, papirfiltre
  • Afskårne blomster uden jord

OBS. Mad som er blevet for gammelt, skal du pakke ud, inden du lægger det i madaffald.

OBS. “Bionedbrydeligt” emballage fx majsstivelse, bambus, “papir”, “pap” eller “plast” er ikke madaffald. Derfor skal du aflevere alle typer “bionedbrydeligt” materiale som restaffald. Vi kan ikke garantere at materialerne når at nedbryde, eller at de kan nedbryde fuldstændigt, inden madaffaldet ender som gødning på markerne.Det skader ikke at komme afskårne blomster i madaffald, men du må ikke aflevere planter, jord og andet affald fra altanen eller haven som madaffald. Små mængder planter med jord kan afleveres som restaffald. Ellers skal bruge ordningen for haveaffald eller køre på boligforeningen genbrugsstationen.Indpakningen og emballagen fra madvarerne skal i restaffald eller sorteres til genbrug.

Madaffald bliver til gas og gødning

Madaffaldet bliver til at starte med afleveret på Amager. Det betyder, at skraldebilen kører til Prøvestenen på Amager og tømmer skraldebilen. Virksomheder, der tager imod vores madaffald og sørger for den videre behandling, hedder Ragn-Sells. Madaffaldet bliver transporteret til et forbehandlingsanlæg i Ringe på Fyn.

Forbehandlingen i Ringe fjerner madaffaldsposerne og laver madaffaldet til en ensartet biopulp (en slags affaldsgrød). Biopulpen bliver brugt på et biogasanlæg, der også ligger i Ringe på Fyn. Biopulpen bliver pumpet rundt i store rør. På den måde laver man biogas. Biogassen kan bruges som brændsel, varme, transport eller laves til naturgas.

Når madaffaldet er gasset af, kan resten bruges som gødning. Gødningen er fyldt med gode næringsstoffer fra maden, som kan bruges på landbrugsjord. På den måde ender madaffaldet til sidst ude på markerne, hvor det giver næring til nye afgrøder. Vi transporterer ikke madaffaldet længere end højst nødvendigt. Men gødningen skal under alle omstændigheder ud til landbrugene, så det kan komme på markerne.

🙂 VÆR MED TIL AT VÆRNE OM MILJØET – OG SORTER KORREKT  🙂

mvh.

Henrik Starholm, Driftsleder.