Et skønt sted at bo
Varmemesteren er sygemeldt

Vores varmemesteren Michael Jensen er sygemeldt indtil videre.

Varmemesterens funktioner varetages af administrator og som følge heraf vil der være ændringer i træffetiderne

Træffetiderne vil fremgå af opslag i ejendommen.

De næste uger er træffetiderne:
Onsdag den 10. april 8.00 – 15.00

Mandag den 15. april 10.00 – 13.00

Med venlig hilsen
Administrator
Pernille Høxbro

Historie

1903 – Det første danske kollektivhus indvies – på hjørnet af Forchhammersvej og Sankt Markus Plads på Frederiksberg.

1954 – Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige bliver grundlagt af fem foreninger: Danske Bankfunktionærers Landsforening (i dag en del af Finansforbundet), Dansk Samvirke, Dansk Sygeplejeråd, Den Almindelige Danske Lægeforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

1959 – Frederiksgården står færdig på Rådmand Steins Allé 16 A, B og C – de første beboere flytter ind i kollektivhuset i maj.

1969 – Domus Vista på 102 meter indvies få hundrede fra Frederiksgården – var frem til 2005 Skandinaviens højeste beboelsesbygning (siden overgået af Torning Torso i Malmø). Har de seneste mange år haft et lille indkøbscenter i stueetagen.

1986 – Alle altaner renoveres.

1995 – Frederiksgården får fælles vaskeri.

1998/99 – Nye energivinduer bliver indsat.

2001/02 – Frederiksgården får nyanlagt haveanlæg.

2002 – Frederiksgården får dørkaldeanlæg, anlæg med gratis interne telefoner samt kabel-tv og internet.

2003 – Med linje 6A opgraderes busbetjeningen på Roskildevej tæt ved Frederiksgården til A-bus – også kaldet gadens metro.

2005 – Ringbanen åbner med Ålholm Station tæt ved Frederiksgården.

2006 – Bygningerne får nyt tag og samtidig forbedret loftsisolering.

2009 – Frederiksgården fejrer sine første 50 år med en stor fest for alle beboere.

2010/11 – Alle vandrør (koldt og varmt vand) udskiftes.